Nyheder

Salg af private boliger i Helsingør

By februar 23, 2021 No Comments

Innovater A/S sælger de første private etageboliger på den tidligere hospitalsgrund i Helsingør

Teglstruphus med i alt 32 boliger, er solgt til Nectar Invest A/S. Overdragelsen sker til i april 2021, hvor også lejerne flytter ind.

Med den unikke beliggenhed op af naturområderne Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov er lejlighederne blevet revet væk. Teglstruphus er de første etageboliger på den tidligere hospitalsgrund i Helsingør. Et spændende område i rivende udvikling med både ny dagligvarebutik, kommende seniorbofællesskab mm.

De to punkthuse på i alt 2.904 m2 består af 2-4-værelses lejligheder, der alle har enten altan eller terrasse samt adgang til nyetableret parkeringspladser. Byggeriet er opført i fagentrepriser af Innovater A/S.

”Vi indgik hurtigt en aftale og et fint samarbejde med Nectar, da vi fik mulighed for at opkøbe grunden. Mulighederne for at skabe attraktive boliger tæt på både by og natur var helt åbenlyse, hvilket vi også mærkede, så snart byggeskiltet blev sat op. Vi modtog henvendelser fra interesseret lige med det samme” oplyser Pierre Klausen, udviklingschef hos Innovater A/S.

Bjørk Krogshave, direktør i Nectar Invest A/S udtaler ”Vi har haft en professionel og respektfuld proces med Innovater, og er meget tilfredse med købet af dette ejendomsprojekt. Det har været en fornøjelse at følge byggeriet og processen, og har været meget tilfredse med den orden og rydelighed, som der har været under byggeriet. Vi forventer at kunne levere et stabilt afkast til vores investorer over de næste mange år. Ejendommen var fuldt udlejet mere end 3 måneder før færdiggørelse, og vi glæder os til at byde lejerne velkommen i deres nye hjem. Vi ser frem til at lave endnu flere projekter sammen med Innovater i fremtiden”.

 

For yderligere information kontakt venligst:
Pierre Klausen, udviklingschef Innovater A/S, tlf.: 25 41 26 39, mail: pk@innovater.dk