Nyheder

Innovater sælger rækkehuse i Hedensted

By marts 26, 2021 No Comments

Innovater sælger 80 rækkehuse til Casa Nord

I Hedensted i Remmerslund Skovby har Innovater solgt 80 boliger til Casa Nord med forventet overdragelse maj 2022. Handelsværdi 136 mio. kr.

De i alt ca. 7.000 m² tæt på Sebberup Skov består af 80 etplans tæt-lav boliger i størrelser varierende fra 80 – 100 m2 alle med egen have og terrasse. Boligerne er særligt målrettet unge familier og seniorer, der sætter pris på fællesskabet og naturen uden at komme for langt væk fra byen.

”Hedensted har en central placering i forhold til både Vejle og Horsens, men også Aarhus. Vi tror derfor, at Remmerslund Skovby vil kunne tiltrække beboere fra byerne, som ønsker en overskuelig etplans bolig både hvad angår vedligeholdelse samt økonomi, og hvad enten man kommer fra lejlighed eller fra en stor villa, man ikke længere kan overskue. Vi er rigtig glade for, at Casa Nord kan se de samme muligheder i området.” oplyser Andreas Bagunck, udviklingschef hos Innovater.

Området klimatilpasses med åbne render langs vejene, som opsamler overfladevandet fra den tildeles skrånende grund, hvorefter vandet ender i en nyetableret sø i området. Søen fungerer samtidig som et naturligt samlingspunkt for nabolaget og for at øge biodiversiteten, sås der vilde græsser på friarealerne.

JFP A/S står for opførelsen, og projektet er tegnet af ATRA arkitekter A/S.

Vi er meget tilfredse med handlen, som fint matcher de projekter, vi selv udvikler. I Remmerslund Skovby kan vi få et projekt med mange etplansboliger, som er noget, vi oplever en stor efterspørgsel på samt et projekt, som er klar til indflytning indenfor 16-17 måneder. Det er en meget tilfredsstillende kombination”, udtaler Torben Røsler fra Ejendomsselskabet Casa Nord.

For yderligere information kontakt venligst:
Andreas Bagunck, udviklingschef Innovater A/S, tlf. 25 31 86 70, mail: ab@innovater.dk