Nyheder

Innovater søger projektmedarbejder

By august 25, 2021 No Comments

PROJEKTMEDARBEJDER SØGES TIL EJENDOMSUDVIKLER

Til vores kontor på Frederiksberg søger Innovater en projektmedarbejder med et godt ”drive” og erfaring inden for ejendomsudvikling med særligt fokus på håndtering af kontrakter og projektrelaterede arbejdsopgaver.

OM STILLINGEN
Som vores nye kollega skal du have godt kendskab til ejendomsudvikling indenfor ejendomsbranchen. Du kommer i høj grad til at arbejde selvstændigt, men bliver også en del af et team, hvor du kommer til at samarbejde med vores juridiske direktør samt virksomhedens projektudviklere.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af lejekontrakter, entreprisekontrakter, simple købsaftaler m.m.
  • Deltage i processerne omkring vores udviklingsprojekter, herunder deltagelse i møder med samarbejdspartnere
  • Byggesager, herunder kontrol af entreprisegarantier, tegning af forsikringer m.m.
  • Koordinering og håndtering af frister i aftaler m.m.
  • Bistå i due diligence-processer, herunder etablering af elektronisk datarum, dokumenthåndtering
  • Generel sags- og dokumentstyring

DINE KOMPETENCER
Stillingen ønskes besat af en kandidat, der er udadvendt, proaktiv og har et godt ”drive”. Du kan være projektmedarbejder, advokatsekretær, sagsbehandler fra ejendomsmægler-/ejendomsvirksomhed eller lignende. Det primære er, at du har erfaring med udvikling af fast ejendom.

Som person trives du både med nye opgaver og mere rutineprægede opgaver samt har sans for detaljen. Struktur og overblik falder dig naturligt, og du er kommunikativ stærk på dansk (og gerne på engelsk), så dit budskab er let forståeligt.

Vi værdsætter en glad og imødekommende personlighed, der ikke er bange for at tage fat, da vi er et dynamisk kontor, som ofte har travlt, og hvor vi alle hjælper til.

ER DET DIG?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte juridisk direktør Kristoffer Westberg (tlf. 40203944 / kw@innovater.dk).

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesvilkår er efter kvalifikationer. Der er frokostordning samt sundhedsforsikring, og der stilles bærbar PC og mobiltlf. til rådighed.

 KORT OM INNOVATER
Innovater beskæftiger sig med projektudvikling af ejendomme samt udlejning og salg af primært detail- og boligprojekter til lejere og investorer. Vores kunder er primært detailhandelskæderne og et netværk af stærke investorer, der aftager de nyopførte ejendomme, vi udvikler og opfører. Vi har tætte samarbejder med bl.a. arkitekter, ingeniører og entreprenører i udviklingsprocessen og i byggeforløbet. Se mere på www.innovater.dk.