Nyheder

Innovater søger projektkoordinator til Frederiksberg

By december 23, 2021 No Comments

INNOVATER A/S søger

Projektkoordinator med ejendoms-/byggeri-erfaring til vores kontor på Frederiksberg

Keywords: struktureret, selvstændig, interesse for ejendoms-/byggebranchen.

Interesserer du dig for ejendoms-/byggebranchen, og har du sans for orden, overblik og styring af deadlines? Så vil du være et godt match til vores tekniske og juriske chef, som mangler en dygtig projektkoordinator til at assistere med en bred vifte af opgaver, hvor vi garanterer en varieret hverdag med gode kollegaer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Styring og prioritering af vores tekniske chefs mail og kalender
  • Dokumenthåndtering, bistand i due diligence-processer, herunder etablering af elektronisk datarum
  • Generel assistance i byggesager, herunder kontrol af entreprisegarantier, opfølgning på tilsynsnotater og PSS, tegning af forsikringer m.m.
  • Koordinering og håndtering af frister i aftaler m.m.
  • Deltagelse i afleveringsforretninger og mangelgennemgange
  • Opfølgning på 1 & 5 års gennemgange
  • Udarbejdelse af simple aftaledokumenter, f.eks. entreprisekontrakter mv.
  • General sags- og dokumentstyring

 

Hos dig søger vi, at du:

  • er dansktalende (og ideelt set gerne vant til at håndtere dokumenter på engelsk)
  • er målrettet og evner at arbejde såvel selvstændigt som hold-orienteret
  • har erfaring fra ejendoms-/byggebranchen – måske som sekretær eller projektkoordinator i en entreprenørvirksomhed eller et ejendomsselskab og gerne med lidt juridisk flair
  • er udadvendt og trives i et miljø med højt til loftet, og hvor der ofte er ”drøn på”

Om Innovater A/S

  • Innovater A/S er et ejendomsudviklingsfirma med speciale i at udvikle detail- og boligejendomme
  • Vi varetager hele processen fra køb af en ejendom til bl.a. myndighedsdialog, opførelse af byggeri, udlejning og slutsalg til bl.a. fonde og private investorer
  • Innovater A/S blev grundlagt i 2008, og vi er i dag 23 ansatte fordelt på kontorer i Aarhus og på Frederiksberg. Stillingen vil være tilknyttet vores kontor centralt beliggende på Frederiksberg

Du kan se frem til en dynamisk hverdag i en levende organisation, hvor der er åbenhed og mulighed for at udvikle sig.

Stillingen er en fuldtidsansættelse til besættelse hurtigst muligt. Ansættelsesvilkår er efter kvalifikationer. Der er pension, frokostordning og sundhedsforsikring, og der stilles bærbar PC og telefon til rådighed. Er du frisk, så træner vi sammen hver onsdag morgen.

Ansøgning sendes til teknisk chef Poul Siig (psi@innovater.dk / tlf. 60 13 04 94), hvortil spørgsmål vedrørende jobbet også kan rettes. Ansøgningsfrist er 10. januar 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig!