Nyheder

Lidl og Innovater tager første skridt til et bedre lokalmiljø på Amager

By december 5, 2018 No Comments

Den nye, flotte Lidl ved Sundbyøster Plads på Amager holdte i torsdags d. 29. november 2018 stor åbningsfest, hvor de morgenfriske kunder blev budt velkommen med morgenbrød, smagsprøver, gode tilbud og ikke mindst lækre goodiebags.

Stemningen var rigtig god trods det kolde og regnfulde vejr, købelysten stor og flere af de besøgende kunder havde ventet spændt på åbningsdagen af den i alt 1.350 kvadratmeter velassorteret dagligvarebutik med tilhørende P-kælder. Med åbningen er Innovater, som de første, med til at understøtte de nye spændende planer, der er for Sundbyøster Plads om at skabe mere liv og gode rammer for lokalmiljøet.

Udover Lidl bygger Innovater også 15 boliger ovenpå dagligvarebutikken. 2-5-værelses nye, lyse lejligheder der alle har en smuk udsigt ud over pladsen. Der vil være private tagterrasser til de øverste 2-etageslejligheder og derudover en større fællesterrasse, hvor et grønt miljø med levende væg skærmer af mod naboejendommen. Lejlighederne forventes at stå færdige i marts 2019.

Innovater har med respekt for nabobygningen og lokalområdet opført en bygning, der giver stedet et flot arkitektonisk løft. Små nicher indbyggede i facaden med plads til bænke bidrager til de fremtidige visioner om et naturligt samlingssted.

Vi er stolte af at kunne være en del af udviklingen og kunne bidrage positivt til den fremtidige brug af Sundbyøster Plads – og et stort tillykke til Lidl med den flotte, lyse og let overskuelig butik.

Totalentreprenør: Bolind A/S