Nyheder

Levende byggehegn i Tingbjerg

By juni 28, 2019 No Comments

Levende byggehegn i Tingbjerg

For beboerne i Tingbjerg har byggehegnet omkring Innovaters projekt Bygården varslet forandring, men en usikkerhed om hvilken slags.

I tæt samarbejde med Tingbjerg Husum-Partnerskab havde vi derfor inviterede de lokale til ”byggehegnsdag” for sammen at dekorere byggehegnet med blomster, kunst og kighuller ind til byggepladsen.

Vi håber, at det vil bidrage til at bringe et smil på læben for de forbipasserende, som måske også har lyst til at kaste et nysgerrigt blik ind på pladsen, mens vi venter på Bygårdens næste etape færdiggøres omkring nytår.
Citat Mahad Farah, udviklingschef hos Innovater

Med borgerinddragelse håber vi at kunne skabe åbenhed og indikere, at Innovater er her for at bidrage positivt til området og skabe nye muligheder.

Plantekasserne og bænkene er bygget af unge fra Tingbjerg Forum og Ny Start, som løbende også får lommepenge for at vande blomsterne. På byggehegnsdagen havde lokale bagt lækker kage og serverede kolde drikkevarer i sommervarmen til alle, der kom forbi. En dejlig dag med masser af smil og jord under neglene.

Kunstværkerne på hegnet er skabt af Wise Design og den interaktiv analog installation af Skaberværelset, Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus.