Netto og Innovater A/S opfører Danmarks første enkeltstående bæredygtige dagligvarebutik
Netto er den første dagligvarebutik, der tager skridtet og opfører deres og landets første bæredygtige butik i naturskønne omgivelser i Horsens. Med en DGNB Guld-certificering lægger de sig i spidsen for grønt byggeri i detailbranchen.
Den nye butik, der placeres ved Bygholm Bakker lige ud til Silkeborgvej, konstrueres i bæredygtigt træ og får grønt sedumtag, der falder sammen med den smukke, nærtliggende natur. Store glaspartier sikrer, at dagslyset falder langt ind i butikken, og solceller og et nyt energianlæg gør butikken delvist selvforsynende.
For Netto er det, som stor dagligvarekæde i Danmark, vigtig at tage ansvar for det miljø og samfund de er en del af. Derfor opfører de den første bæredygtige butik af sin slags til gavn for både kunder, medarbejdere og samfundet og med planer om, at deres fremtidige butikker tager samme form.
Bæredygtighedsprædikatet sikres gennem DGNB, en af verdens førende standardisering indenfor certificering af bygninger, som vi har benyttet her i Danmark siden 2012. Ingen andre danske enkeltstående dagligvarebutikker er tidligere blevet certificeret.
Byggeriet er en videreudvikling af Nettos nyeste 3.0 butikskoncept og tegnet af C.F. Møller Architects. Et koncept og byggeprogram ejendomsudvikler Innovater A/S kender til fingerspidserne efter flere succesfulde samarbejder med Netto og mange års erfaring fra detailbranchen. Netop derfor føler de sig også klar til at løfte opgaven og bygge den første bæredygtige dagligvarebutik i Danmark i tæt samarbejde med Netto og rådgivende ingeniør Arne Elkjær A/S.
”Vi er utrolig stolte af at være en del af dette projekt og glæder os til at kunne vise omverdenen det færdige resultat. Processen indtil nu har været meget lærerig og vil helt sikkert være noget, vi også vil implementere i mange af vores øvrige projekter. Der skal også lyde en stor tak til Horsens Kommune, som har taget godt imod projektet” udtaler Morten Lykke adm. direktør hos Innovater A/S.
Den nye Netto forventes åben i år inden jul.
For yderligere information kontakt venligst
Andreas Bagunck
Udviklingschef, Innovater A/S
Tlf. 25318670
Mail: ab@innovater.dk.