Nyheder

1. spadestik & styrket naboskab i Rødovre

By juni 28, 2019 No Comments

1. spadestik & styrket naboskab

1. spadestik på den nye butiksarkade på Nørrekær i Rødovre indikerer ikke blot opstarten på et flot, nyt center, men også en forbedring af hele området omkring Mileparken.

Med den nye 3.0 NETTO konceptbutik og de nye butikker til de lokale erhvervsdrivende lægger butiksarkaden op til at blive et nyt samlingspunkt for nærområdet. Taget udnyttes til beboerdrevne nyttehaver for AKB Rødovres beboere og er en del af boligforenings ønske om at styrke det lokale fællesskab.

Rødovres borgmester Erik Nielsen foretog i fint koordineret samarbejde 1. spadestik sammen med AKB Rødovres formand Klaus Lind Bentsen, Salling Groups udviklingschef Carsten Hadsbjerg og Innovaters udviklingschef for projektet, Mahad Farah.

Stemning var hyggelig og familiær, som ikke mindst blev understreget af de små, hjælpende hænder, vi fik fra børnehaven Mælkevejen. Som nabo til byggeriet vil børnehavens forhold blive væsentligt forbedret, og børnene hjalp med stor ivrighed de garvede herrer med at grave og var næsten ikke til at stoppe igen.

En rigtig god og lovende start på et spændende og opløftende projekt, som vi glæder os til står klart i december 2019.