Kære Alle kunder, partnere, leverandører og netværk omkring Innovater A/S
Vi er midt i Innovater Familiens sommerferie, og vi har allerede en del af vores kollegaer på ferie. Mange af vi øvrige, herunder undertegnede stikker afsted nu op til weekenden og andre igen næste fredag, så uge 29 og 30 vil være stille uger, men dog ikke mere stille, end at vi har bemanding på både kontoret i Aarhus og på Frederiksberg.
Jeg vil sige en kæmpe tak til alle mine dejlige kollegaer og ønsker alle en fortsat god sommer. Vi har haft travlt, og selv i et vanskeligt marked er vi lykkes med igangsætning af store projekter i bl.a. Nyborg og Allerød, hvor vi henholdsvis udvikler 15.000 m² Retailcenter og i Allerød en dagligvarebutik, cafe og 26 lækre boliger.
Jeg har desuden haft min sommerafslutning med de skønne drenge, som vi sponserer i Tingbjerg, og som nu er vokset mig over hovedet som U14 spillere. De 22 drenge kommer fra 15 forskellige lande, og jeg har haft fornøjelsen af at følge dem siden de var U9. Den sidste kamp jeg overværede blevet vundet 4-1, og sejrene har været så mange i år, at de vandt rækken efter 2 scoringen i hhv. det 89 tyvende og 93 tyvende minut, som sikrede en 2-1 sejr over Roskilde og som sagt sejren i rækken. Igen i år skulle vi have sommerafslutning, og drengene skulle prøve noget nyt. Vi lejede derfor 6 baner hos Match Padel i Ballerup, og efter en drabelig og sjov turnering tømte vi sammen en McDonalds restaurant efterfølgende. Jeg var helt høj af glæde efter en super sjov dag med disse fantastiske unge knægte, som også gav mig sved på panden, da jeg selv spillede med i padel-turneringen, dog uden af vinde rækken.
Høj af glæde er jeg også over vores seneste projekt i Tingbjerg, som afleveres lige efter ferien til NREP NSF4 Fond. Vores Tingbjerg Team igangsatte udlejning samt Åbent-Hus arrangement af de 81 lejligheder for knap 2 måneder siden, og de har allerede passeret 50 underskrevne lejekontrakter. Det mest fantastiske er, at vi har mange flere med interesse i at leje en bolig, end vi kan tilbyde, da vi har skærpede krav til de lejere, som får ja til at leje en af vores lejligheder i Tingbjerg. Qua disse krav, bl.a. at man skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet, samt en masse andre stærke tiltag er Tingbjerg som bekendt kommet ud af parallelsamfunds stemplet, og det samspil og den energi de lejere og nye boliger skaber sammen med det allerede etablerede og velfungerende boligområde i Tingbjerg, skal opleves før man tror det. Vi har været med fra start, og udviklingen er et levende og reelt bevis på, at den lille ælling godt kan blive til en smuk svane, og når dette lykkes og mere til, bliver man glad dybt i hjertet.
Glad i hjertet bliver man også af at have samarbejdspartnere, kunder og leverandører som vi har hos Innovater 🙂 Så til alle jer, vil jeg ønske en fortsat god og velfortjent sommerferie, og takke for det fantastiske samarbejde og den tillid I viser Innovater.
De bedste sommerhilsner,
Morten Lykke