Innovater A/S har i samarbejde med AART arkitekter A/S, vundet udbuddet af delområde 3 – ”Højdedraget” på Herredsåsen på ca. 9.500 m2. Her udvikles en fremtidssikret bæredygtig ny bydel med høj fokus på fællesskabet.
Der planlægges opførelse af omkring 100 boliger med tilhørende p-pladser. Boligerne vil være i varierende størrelser, der dækker de efterspurgte behov, hos både børnefamilier, yngre og ældre i forskellige stadier af livet.
Området er højt placeret, på ”toppen” af Kalundborg, med udsigt over Sejerøbugten i nord og den femtårnede Vor Frue Kirke og byen i syd. Boligerne vil blive fint indpasset i det kuperede terræn og med fællesområder der har tryghed og fællesskab i højsædet.
Der sikres mulighed for en sund og aktiv hverdag med nærhed til det rekreative område der omkranser grunden, med anlagte stiforbindelser til blandt andet idrætshuset Spiralen, den nærliggende skole på Herredsåsen og Idrætsinstitutionen Aktivarius, der rummer både vuggestue og børnehave.
For yderligere information kontakt venligst:
Pierre Klausen, udviklingschef, Innovater A/S. Mail: pk@innovater.dk. Tlf. nr. 2541 2639.